Den kongelige Livgardes farver
Hvid og blå
Egenarter/traditioner
Den kongelige Livgarde er tæt knyttet til Kongehuset. Livgarden har således siden sin oprettelse stået vagt om landets regent ved de kongelige slotte og palæer samt uddannet og opstillet veluddannede, velmotiverede enheder til hæren.
En stor del af Kongefamiliens medlemmer har i tidens løb været til uddannelse eller tjeneste ved Den kongelige Livgarde.
Livgarden har siden oprettelsen været en national enhed, ligesom det værnepligtige mandskab, garderne, udskrives fra hele landet. Det er en udbredt familietradition at aftjene værnepligten ved Livgarden.
Udover de almindelige krav til en udskreven værnepligtig til kamptropperne har der i tidens løb været stillet særlige krav til minimumshøjden, "garderhøjden", som lige siden 1817 og stadig er 175 cm.
Inden den værnepligtige kan kalde sig garder, gennemgår han sammen med sit kompagni en længerevarende feltøvelse, "Rexturen", der stiller store krav om tillærte færdigheder, psykisk og fysisk styrke samt sammenhold.
Det mest markante islæt i Livgardens vagttjeneste er Vagtparaden gennem København fra Livgardens Kaserne til Amalienborg, der har været residens siden 1794.
Livgarden er kendt for sine særlige røde og blå vagtuniformer, bjørneskindshue og særlig vagteksercits.
Siden 1842 har den regerende monarks navnetræk ("Rexer") været båret på uniformernes skulderklapper. Uniform og tilbehør er i øvrigt resultatet af en udvikling gennem tre århundreder, idet rød uniformsfarve indførtes fra omkring 1660, hvidt lædertøj 1757, sabelkvaste 1783, brystskjold 1788, bjørneskindshue 1803, vagttaske ca. 1806, blå bukser med hvide striber 1822, mørkeblå frakke 1848 og hvide geværremme 1955.
Den til hver garder udleverede Livgardesabel Model 1864, "gardersablen", er en oprindelig fransk model, der er dansk krigsbytte fra krigen 1848 - 50.
Alle gardere fremstilles for HM Dronningen ved en parade foran Rosenborg Slot, og en særligt udvalgt garder får overrakt "Dronningens Ur" af HM Dronningen personligt.